Alderskrav

Du skal være mindst 13 år for at deltage i GBSLAN, medmindre du er i følge af en myndig person over 18 år.
Er du under 13 år, skal du have en myndig person over 18 år med, som deltager i arrangementet under hele weekenden.

Generelt

Helt kort – opfør dig ordenligt og i respekt for andre mennesker og følg Crew’s anvisninger.
Som deltager til GBSLAN overholder du de ganske få regler der er, og naturligvis gældende lovgivning.
Reglerne for GBSLAN kan ændres uden varsel, de vil selvfølgelig blive opdateret på gbslan.dk hurtigst muligt.
Som deltager skal du altid følge anvisninger fra GBSLAN's crew, og evt. redningspersonale.
Hvis reglerne ikke overholdes, forbeholder GBSLAN sig retten til, uden varsel, at bortvise deltagere fra GBSLAN, uden mulighed for refundering af udgiften til billet.
Deltagelse til GBSLAN sker på eget ansvar.
GBSLAN kan ikke holdes ansvarlig for hærværk, tyveri, fejlstrøm eller anden skade på udstyr.
Refundering af billetten er ikke muligt. Uanset om det er pga. Sygodom, strømafbrydelse, udfald på netværk eller andre uforudsete hændelser.
Hver billet til GBSLAN er unik, og giver adgang for én person til GBSLAN.
Forfalskning af billetter eller andre forsøg på, uberettiget, at komme ind til GBSLAN vil blive politianmeldt.
Deltagerer under 18 år, skal melde ved servicestanden, når skolen forlades, og der skal oplyses et mobilnummer, så vi kan få fat på deltagerne.

Pladsfordeling

Til hver deltagerplads stilles der ét strømstik og ét netværksstik til rådighed.
Deltageren skal selv medbringe stikdåse og netværkskabel (på mindst 5 m) for tilslutning af eget udstyr.
Det er kun tilladt at tilslutte én computer, konsol eller lign. pr. deltager.
Det er ikke tilladt at tilslutte eget netværksudstyr i form af routere, access points, switche, eller andet udstyr bortset fra en computer eller konsol til GBSLAN netværk.
Det er ikke tilladt at benytte højtalere.
Det er ikke tilladt at medbringe køleskabe, toastere, kaffemaskiner, elkedler, effektlamper eller andre elektriske apparater.
Det er ikke tilladt af medbringe sofaer, lænestole eller andre større møbler, men det er dog tilladt, at medbringe en kontor- eller gamerstol.
Det er ikke tilladt at sove under borde, på gang-arealer eller lign.
Det er kun tilladt at sove i opmærkede områder i sovehallerne, sidende på sin stol.
Alle deltagernes ejendele skal placeres på deltagerens bordplads eller derunder.
Der må under ingen omstændigheder stå ejendele i gangarealerne, foran døre eller porte, da disse er flugtveje.
Gældende lovgivning vedr. kopiering af software og ophavsretsbeskyttet materiale skal overholdes til eventet, og der henstilles til, at deltagerne er opmærksomme på, hvad der er adgang til på deres computer.
Det er ikke tilladt, at tvinge sig adgang til andres udstyr eller på anden måde benytte andres udstyr uden tilladelse fra rette vedkommende.
Når en deltager forlader eventet, er det deltagerens ansvar at tage alle sine medbragte ejendele med sig, samt smide alt sit affald i affaldsspandene.
Evt. glemte ejendele skal efterlyses straks efter eventet.
Det er ikke tilladt at indtage nogen former for alkohol, euforiserende stoffer eller møde op i påvirket tilstand til eventet.
Energidrik er ikke tilladt for unge under 18 år.
Overtrædelse af disse regler vil medføre øjeblikkelig bortvisning.

Rygning

Rygning er kun tilladt udendørs i de markerede rygeområder.
Der gælder samme regler for brugere af e-cigaretter og snus, som for almindelige rygere.

Andet

Gbslan forbeholder sig retten til at logge alt datatrafik, jfr. gældende lovgivning, på hele GBSLAN netværk samt internetforbindelse.
Det er ikke tilladt af ophænge plakater, skilte, uddele reklamemateriale eller på anden måde gøre reklame uden skriftlig tilladelse fra GBSLAN.
Det er ikke tilladt at sælge varer eller ydelser under GBSLAN uden skriftlig tilladelse fra GBSLAN.
Det er tilladt for den enkelte deltager, at medbringe mad og drikkevarer i begrænsede mængder til eget forbrug.
GBSLAN forbeholder sig retten til at videoovervåge eventet, tage billeder og optage video til eventet, samt at distribuere dette til internettet og bruge det til markedsføring af GBSLAN, uden særskilt tilladelse fra personer, der måtte optræde på optagelserne/billederne.
På forlangende kan GBSLAN gennemsøge deltagernes tasker, computerkabinetter m.m. for ”ikke tilladte” effekter.
Hvis en deltager ikke vil lade GBSLAN gennemsøge tasker, computerkabinetter m.m. kan dette medføre øjeblikkelig bortvisning.
Det er ikke tilladt at benytte segboards, løbehjul og andre køretøjer indendørs, udendørs i forbindelse med indgangen, madboder og andre steder, hvor folk er tæt samlet.